Uddannelse |
|
Jeg er
uddannet som agronom (cand.agro.) på Den Kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole (KVL). Agronomuddannelsen
er en femårig, videregående,
naturvidenskabelig uddannelse. Studiet er bygget op omkring biologiske,
kemiske, tekniske, etiske, økonomiske samt miljø- og produktionsmæssige
problemstillinger i samfundets og industriens
forvaltning af vores naturressourcer. Min uddannelse er rette mod
plantedyrkning og præcisionsjordbrug
Uddannelsen
består af nogle obligatoriske fag, to temaprojekter, et bachelorprojekt
og specialet samt de valgfrie fag, der udgør halvdelen af studieplanen.
Herunder er beskrevet hvilke fag/kurser min uddannelse er bygget op
omkring. |

|
Fag/Kurser
|
ECTS |
Kursusbeskrivelse |
Matematisk
Grundkursus |
6,0 |
Kurset udbygger gymnasiets A-pensum med følgende emner:
Lineær afbildning, 2x2 og (kort) 3x3 matrixalgebra, sum, række,
Arcus-funktioner,
modelbegrebet, parameterfunktion, Taylors grænseformel, Maclaurinrække, funktio n af
flere variable, partiel differentiation, ekstremum, mindste kvadraters metode,
dobbeltintegral, differentialligninger af 1. og 2. orden. Der gives løbende eksempler på
stoffets anvendelse i andre fag. |
Regnskabslære |
7,5 |
Kursets centrale problemstillinger er:
Grundbilagsfunktioner, det dobbelte bogholderis registreringsmetodik, regnskabsafslutning
og -opstilling, sammenhæng mellem resultat og likviditet, registrering af
investeringshandlinger, virksomhedsformer, årsregnskabsloven, lønsomhedsmetoden, analyse
af indtjeningsevne og rentabilitet, regnskabsforståelse, analyse af likviditet og
finansiering, analysefortolkning og -kommentarer. |
Kemi
Uorganisk
- uden hjælpe- midler
- med hjælpe- midler
Organisk
- uden/med
hjælpemidler |
15
3,75
3,75
7,5
|
Kurset har et bredt og alment sigte, idet de studerende
indføres i de grundlæggende elementer af kemien, som vil være en forudsætning for
videre kemiske, biokemiske og biologiske studier. Kursustilbuddet er det obligatoriske
kemikursus for levnedsmiddel- og skovbrugsstuderende. Faget omfatter de grundlæggende
dele af:
1. Den fysiske kemi med ligevægtslære, elektrokemi, geometriske og
elektroniske strukturforhold, energiforhold samt reaktionskinetik som hovedemner.
2. Uorganisk stofkemi med særlig henblik på den systematiske opbygning
i det periodiske system, for forståelse af de grundlæggende kemiske principper og
kemiens betydning for de særlige forhold, der karakteriserer KVL.
3. Organisk kemi med en systematisk gennemgang af de funktionelle
grupper for at give grundlag for forståelse af naturprodukter og for at give basis for
forståelsen af biokemiske processer og biologi på det molekylære niveau. Basal
stereokemi samt spektroskopi i et begrænset omfang vil blive inddraget.
4. Analytisk kemi indenfor dele af uorganisk og organisk kemi.
Miljøkemiske og sikkerhedsmæssige problemer vil blive inddraget i såvel organisk som
uorganisk stofkemi.
|
Metode og
projektarbejde |
6,0 |
Kursets overordnede målsætning er at give en
metodemæssig indføring i det problemorienterede projektarbejdes form, indhold og proces,
således at der opnås erfaring, der kan anvendes som grundlag for projekter senere i
studiet. Således giver kurset en indsigt i videnskabelig tankegang og problemstillinger
og åbner for en øget forståelse for de erhverv, uddannelserne retter sig imod. Ved kursets afslutning skal deltagerne have kendskab til:
- at identificere, analysere, formulere, afgrænse og bearbejde en
samfundsrelateret jordbrugsfaglig problemstilling
- at søge information samt forholde sig kritisk til denne
- at styre arbejdsprocessen og bruge relevante arbejdsredskaber i
projektforløbets forskellige faser
- at samarbejde effektivt i grupper samt have forståelse for
gruppedynamiske aspekter af et samarbejde
- at formidle projektet skriftligt, således at det opfylder normerne for
videnskabelig formidling
- at formidle projektet mundtligt, samt opponere og give konstruktiv kritik
til medstuderende
- at evaluere projektforløbet.
|
Almen Land-
brugsbotanik |
9,0 |
Kurset skal give de studerende indsigt i følgende
botaniske emner: 1. Morfologi (formlære): Formålet er at
give et grundlæggende kendskab til de forskellige planteorga- ners ydre former og den
tilhørende entydige terminologi. Der lægges især vægt på blomsterplanterne, hvis rod,
stængel, blade, blomsterstande, blomster, frugter, frø m.m. gennemgås. Målet hermed er
at give de studerende et redskab til at beskrive og bestemme vildtvoksende planter og
kulturplanter, samt at forstå opbygningen af udnyttede organer hos kulturplanterne i
relation til vildtvoksende plan- ter og kulturplanter, samt at forstå opbygningen af
udnyttede organer hos kulturplanterne i relation til vildtvoksende arter af
ukrudtsarter.
2. Systematik (taksonomi): Formålet er, på baggrund af den
naturlige udvikling, at give et grundlæg- gende kendskab til inddeling af planteriget på
familie-niveau, samt kendskab til navngivningsreglerne (nomenklatur) for vildtvoksende og
dyrkede planter. Der lægges hovedsagelig vægt på stængel- planterne, hvis diversitet
og evolution belyses. Målet er, at de studerende vil blive istand til at hen- føre en
unavngiven plante til familie.
3. Plantekendskab: Formålet er at give et grundlæggende
kendskab til ca. 500 vildtvoksende plante- arter i Danmark. Målet er, at den studerende
på grundlag af kendskab til planternes morfologi og systematik kan genkende og/eller
bestemme ovennævnte arter. |
Maskiner i
planteproduk- tionen |
6,0 |
Kurset beskæftiger sig med den grundlæggende opbygning og
funktion af maskiner, krav til arbejdets kvalitet samt teoretiske og empiriske
kvantificeringer af samspillet mellem maskiner, jord og/eller planter. I kurset gives
endvidere en kort orietering om de forsknings- og udviklingsmæssige perspektiver indenfor
området. Kurset omfatter emnerne: Traktorer, maskiner og
redskaber til jordbearbejdning, planteetablering og -pleje, udbringning af handels- og
husdyrgødning, ukrudtsbekæmpelse, vanding, afgrødehøst
og-konservering, rensning og
sortering, materialehåndtering og -transport. Endvidere omfatter kurset en oversigt over
metoder til kvantificering af maskiners arbejdspræstationer samt stedspecifik
maskinstyring (præcisionslandbrug) inkl. mark navigationssystemer (GPS mv.) og
organisering af database. |
Statisk
grundkursus |
9,0 |
Deltagerne skal lære at forstå og benytte enkle
statistiske sandsynlighedsmodeller, at præsentere et statistisk materiale, at kende
vigtige fordelingstyper samt de basale begreber: punktestimation, hypoteseprøvning,
interva lestimation. Der lægges vægt på stokastisk formulering af problemer, som
ønskes belyst ved forsøg eller dataindsamling, samt på tolkning af resultaterne,
herunder begrebet signifikans. Blandt emnerne er: Poisson- og b
inomialfordelingsmodel,
tosidet antalstabel, u-test, t-test, ensidet og tosidet variansanalyse, regression,
korrelationskoefficient, stikprøve, strata. |
Biokemisk
øvelseskursus |
3,0 |
Kurset omhandler biokemiske, chromatografiske og
elektroforetiske metoder til undersøgelse af metabolitter, proteiner, polysaccharider og
nucleinsyrer. Anvendelse af enzymer til kvantitative bestemmelser ved spektroskopiske
metoder. Indledende forsøg på enzymoprensning, enzymkinetiske undersøgelser,
elementære forsøg på isolering og kvantitativ bestemmelse af
nucleinsyrer, samt
immunkemiske metoder. |
Biokemi |
6,0 |
Biokemien omhandler følgende hovedområder og emner:
Proteiner: struktur, funktion og fysisk- kemiske egenskaber. Myoglobin og hæmoglobin.
Enzymer: katalyse, kinetik, inhibition, virkningsmekanismer. Biologiske membraner og
transport gennem disse. Immunoglobuliner. Stofskiftet: energiforhold, energirige
forbindelser, cofaktorer. Glycolyse og anaerob respiration. Citronsyrecyklen. Oxidativ
phosphorylering. Pentosephosphatvejen. Gluconeogenesen. Fotosyntese og Calvins cyklus.
Glyoxylatcyklen. Di- og polysaccharidstofskiftet. Lipidstofskiftet. Aminosyrestofskiftet.
Regulering af stofskiftet. Nucleotidbiosyntesen. DNA: struktur,
replikation, kromosomer. RNA: struktur, transkription. Den genetiske kode.
Proteinbiosyntesen. Biosyntese af
membraner og hormoner. Muskelbevægelse, collagen, Nerveledning. |
Landbrugs-
bygninger grundkursus |
6,0 |
Kurset har som mål at give den studerende kendskab til
landbrugets driftsbygninger og tekniske anlæg, herunder en generel indføring i
planlægning, budgettering og praktisk gennemførelse af byggeprojekter i landbruget. Kursets centrale problemstillinger omfatter dels miljøkrav og andre lovbundne
krav, der øver indflydelse på udformning og lokalisering af landbrugets
produktionsbygninger, samt nødvendige kapacitetsberegninger, opstilling af funktions- og
rumkrav som grundlag for en grov budgettering af produktions- og anlægsomkostninger for
aktuelle produktionsanlæg. |
Geologi og
jordbundslære |
9,0 |
Den overordnede målsætning med kurset er at bevidstgøre
deltagerne om jordbundens rolle i bæredygtige jordbrugsproduktionssystemer. Deltagerne
skal opnå et kendskab til jordbundens dannelse, bestanddele og egenskaber, og til de
fysiske og kemiske processer, der foregår i jordbunden. Herved tilsigtes oparbejdet en
forståelse af de faktorer, der er bestemmende for jordens bæreevne til forskellige
jordbundsformål, og for jordbundens følsomhed over for negative påvirkninger, f.eks.
erosion og forurening. I kurset tilsigtes endvidere en tilegnelse af et grundlæggende
kendskab til Danmarks landskab, geologi, geomorfologi samt jordbundstyper. Faget danner
grundlag for løsning af en række praktiske opgaver i forbindelse med plantedyrkning,
jordforbedring, landskabsplanlægning, landskabsøkologi, miljøforvaltning m.m., og
gennem laboratorieøvelserne opnås færdighed i udførelse af simple jordbundsanalyser
samt vurdering og anvendelse af analyseresultaterne. |
CAD til land-
brugsbyg-
ninger og areal |
6,0 |
Formålet er at sætte deltagerne i stand til at anvende
computerbaseret tegningsfremstilling (CAD) i forbindelse med planlægning af
landbrugsbygninger og kortlægning af markarealer.Kurset giver grundlæggende viden om
programsystemet AutoCAD og applikationer til planlægning af landbrugsbygninger og
arealer. Desuden gennemgås fremstilling og anvendelser af kort og flyfotos med henblik
på markplaner og braklægningskort. Metoder og teknik gennemprøves og den studerendes
evne til selvstændigt praktisk arbejde opøves. |
Anvendt fysik B |
9,0 |
I kurset gennemgås grundlæggende teori for mekanik,
hydromekanik, termodynamik, elektromagnetisk stråling, elektricitet og magnetisme, som er
områder af betydning for KVLs øvrige fagområder, især jordbrugs- og
levnedsmiddelfagene. Der vises relevante anvendelser inden for disse hovedområder. Mekanikdelen introducerer generelle begreber som kraft, bevægelsesmængde og
energi samt anvendelser inden for stoffers elasticitet (træk/tryk, bøjning, drejning) og
bevægelse (herunder harmonisk svingning). Hydrodynamikdelen beskriver viskøse væskers
og gassers strømning samt overfladespænding. Termodynamikken uddyber energi- og
temperaturbegreberne, definerer entropi og behandler varmekraftmaskiner og varmetransport.
Elektromagnetisk stråling, herunder jordens ind- og udstråling, beskrives i forbindelse
med varmetransport. I elektricitets- og magnetismelæren behandles felters vekselvirkning
med stof, herunder dielektrika samt elektriske kredsløbs måletekniske aspekter. |
Plantebiologi 1 |
9,0 |
Målet er at give den studerende en grundlæggende
forståelse af planters vækst og udvikling og de fysiologiske og biokemiske processer der
ligger til grund herfor. Desuden belyses samspil med vækstbetingelser såsom lys, vand og
temperatur m.m. Den studerende skal kunne anvende den opnåede viden til problemløsning
inden for plantefysiologi og -biokemi. Kurset giver et bredt
kendskab til planters molekylære og cellulære processer sat i relation til, hvordan
planten fungerer som en hel organisme som dynamisk tilpasser sig det omgivende miljø.
Kurset behandler bl.a. følgende centrale emner: Plantecellens
opbygning, ionoptagelse og vandbevægelse, fotosyntese, kulhydratstofskifte, transport i
planten, respiration, vækst og udvikling, plantehormoner,
fotoperiodisme,
stressfysiologi, sekundære planteindeholdsstoffer. |
Statistisk
forsøgs- planlægning |
6,0 |
Målet er at give deltagerne det statistiske grundlag for
at planlægge forsøg, udføre analyser på basis af lineære normalfordelingsmodeller og
tolke resultaterne. Blandt emnerne er: Flerfaktorforsøg med v
ekselvirkninger,
fuldstændigt blokforsøg, balanceret ufuldstændigt blokforsøg, konfundering, krydset og
trinvis inddeling, split-plot forsøg, kovariansanalyser, varianskomponentmodeller.
Dataanalyse og -fortolkning vha. co mputerprogrampakker som fx. SAS. |
Tema:
Plantevækst- faktorer og afgrødefyslogi B |
24,0 |
Temaprojektet er tilrettelagt for studerende med interesse
for planteproduktion, ressourceforvaltning og miljøbeskyttelse. I temaet indgår
følgende overordnede emner og problemstillinger:
- Plantevækstfaktorer: Fysiske, kemiske og biologiske egenskaber og
processer i jord samt afgrødeklima og tilstande og processer i atmosfæren.
- Afgrødefysiologi: Planters vandstatus og ernæringsfysiologi, planters
vand- og næringsstofoptagelse samt afgrøders udveksling af stof og energi med
omgivelserne.
- Planteproduktion og ressourceudnyttelse: Planteproduktion,
planteproduktkvalitet samt afgrøders udnyttelse af solenergi, vand og næringsstoffer.
Temaprojektets formål er at give den studerende en grundlæggende viden
om og forståelse af fysiske, kemiske og biologiske tilstande og processer i
jord-plante-atmosfæresystemet og deres betydning for afgrøders ernæring,vandhusholdning
og vækst samt planteproduktion og ressourceudnyttelse. Den studerende opnår et
indgående kendskab til anvendte begreber, metoder og fagudtryk, og forståelse af
relevante processer og mekanismer i systemet. Den studerende bliver i stand til at
beskrive jord-plante-atmosfæresystemets enkelte elementer og systemet som helhed, og i
stand til at anvende den erhvervede viden og forståelse til kvalitativ analyse og
vurdering af problemstillinger vedrørende plantevækstfaktorer, afgrøders ernæring og
vandhusholdning og planteproduktion. |
Landbrugets plantekultur |
9,0 |
Kursets målsætning er at give et grundlæggende kendskab
til landbrugsplanternes morfologi, fysiologi og vækst og udvikling, baggrund for deres
krav og tilpasning til dyrkning under varierende klima- og jordbundsforhold.
Dyrkningsforholdene og driftsformens betydning for arts og sortsvalg og afgrødernes
placering i sædskiftet belyses, og der gives et indgående kendskab til etablering,
pleje, høst og opbevaring af de enkelte landbrugsafgrøder. Samspillet på bedriftsniveau
mellem planteavl og husdyrhold belyses, og der gives et indgående kendskab til de
miljøkrav, der stilles til dyrkningen. |
Almen plante patologi |
12,0 |
Kurset omhandler sygdomme hos kulturplanter forårsaget af
svampe, bakterier, virus og abiotiske fak- torer. Forskellige typer af sygdomsfremkaldende
organismer og sygdomsforløbet belyses med ud- valgte eksempler. Med udgangspunkt i
forskellige sygdomstyper belyses vært-patogen samspillet, herunder ætiologi,
epidemiologi, patogenese, resistens og forskellige bekæmpelsesstrategier. Anvendelse af
biokemiske, molekylære og økologiske strategier for undersøgelser af plantepatologi-
ske problemer belyses.
Efter gennemførelse af kurset vil den studerende - ud over den grundlæggende viden om
plantesyg- dommes natur - være i stand til at forstå basale biologiske aspekter, der
ligger til grund for udvikling af plantesygdomme og vil beherske elementære
plantepatologiske teknikker. |
Landbrugs-
zoologi |
6,0 |
1. At opbygge et rådgivnings og undervisningsrelevant
kendskab til landbrugets skadelige og nyttige dyrearter.
2. At etablere en grundlæggende forståelse for
- skade/nyttevirkning i forhold til dels jordbrugsaktiviteter og dels den
enkelte arts biologi.
- metodebetingede muligheder for forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr
under hensyn til økonomi og miljøforhold.
Centrale problemstillinger:
- Kendskab til kulturplanternes skadedyr og deres naturlige fjender (arter,
biologi og skade/nyttevirkning).
- Samspillet mellem dyrkede planter og skade- og nyttedyrpopulationer med
klima og jordbund som bundne faktorer og plantevalg, gødningsniveau etc. som
manipulerbare størrelser.
- Opbygning og funktion af specifikke moniteringsmetoder: Deres anvendelse
ved fastsættelse af økonomiske skadetærskler og ved styring af bekæmpelse under hensyn
til nedsættelse af pesticidforbruget, behov og optimal
tidsplacering.
- Kemisk, biologisk og bioteknisk skadedyrbekæmpelse: Virkninger på
målorganismer, økonomi og miljø.
- Integreret bekæmpelse og skadedyr/nyttedyr-aspekter i integreret
produktion.
|
GIS |
6,0 |
At give en grundlæggende viden om geografiske informations
systemer (GIS) og introduktion til rumlig informationsteori (RIT). Kurset giver praktiske
færdigheder i formuleringen af metoder til analyse af forskellige rumlige
problemstillinger. Kurset lægger vægt på at skabe en forståelse for indhold og
anvendelse af rumlige analyser i håndteringen af rumligt relateret information. |
Bachelorprojekt |
18,0 |
Bachelorprojektet afslutter grunduddannelsen. Der er
valgfrit emne, jeg valgte at skrive ved: Laboratoriet for Planternes Ernæring med fokus
på præcisionsjordbruget i samarbejde med RISØ. |
Agricultural Machinery, Advanced |
9,0 |
To provide in-depth knowledge of the
main characteristics of agricultural tractors, field machinery and crop processing
equipment with particular emphases on precision farming aspects and performance in
relation to capacity, quality of work and energy environmental
requirements.
The content of the course is:
- Tractors: Concepts and characteristics of
tractors, including power transmission, hydraulic lifts and implements
attachment, energy
consumption and efficiency. Traction mechanics and soil-tire relations. Operating control
systems of tractors and implements.
- Tillage and crop establishment: Introduction to
soil mechanics, draft requirement and tillage effects of tools of different shapes and
movements in relation to soil types. Selection of appropriate shapes and movement of
tillage tools for different purposes. Principles of precision sowing and planting.
- Crop management: Models and mechanics for
distribution of fertilisers with special emphasis on site-specific
dosage. Atomisation
methods and droplet size distribution in relation to retention and wind-drift from field
sprayers. Methods of reducing environmental effects, incl. air assistance, injection and
patch spraying systems.
- Crop harvesting: Important physical properties of
plants and crop materials. Introduction to mechanics of cutting, swath
treatment, chopping, threshing and separation. Characteristics of losses and crop quality in relation
to harvesting condition, machinery design and capacity. Methods of bruise and damage
reduction. Models for machinery capacity. Yield mapping.
- Post-harvest technique: Methods for cleaning and
grading of seeds. Briquetting of crop residues. Theory and dimensioning of systems for
grain drying.
- Precision farming: Principles og precision farming
including GPS (Global Positioning System), GIS (Geographic Information System), yield
measuring and mapping, precision application of seeds, fertiliser and
pesticides, sensor
types and control systems.
On successful completion of the course, students
are able to perform basic measurements and calculations and select appropriates types of
equipment for specified tasks. |
Planternes ernæring i land- og havebruget |
9,0 |
Kurset har som
mål, at give den studerende viden om og forståelse af
- Metoder og teknikker til bestemmelser af mangel,
behov og balancer af plantenæringsstoffer i plantebevoksninger i land- og havebrug.
- Gødsknings- og grundforbedringsmidler samt deres
egenskaber og omsætning i jord.
- Principper for miljøvenlig gødskning og
grundforbedring med henblik på hensigtsmæssig ernæring, vækst, afgrødeproduktion og
-kvalitet samt ressourceudnyttelse hos plantebevoksninger i land- og havebrug.
- Tab af plantenæringsstoffer og viden om
principper som muliggør minimering af tab af plantenæringsstoffer fra dyrkningssystemer
i land- og havebrug.
Kurset behandler hvordan jord og vækstmedier kan
modificeres som voksemedium og næringsstofkilde for planter gennem gødskning med
handels- og naturgødninger, ved plantedyrkning og ved tilførsler af organisk stof samt
kalkning. I tilknytning hertil behandles forekomst, fremstilling af og egenskaber hos
gødnings- og grundforbedringsmidler samt hensigtsmæssige strategier for grundforbedring
og gødskning i land- og havebrug i relation til planteart, dyrkningssystem, sædskifte,
næringsstofbalancer, ressourceudnyttelse, planteproduktion, produktkvalitet og
miljøpåvirkninger.
|
Udvidet Programmering |
9,0 |
Målet er, at
deltagerne lærer at løse databehandlingsopgaver ved programmering, med særlig vægt på
modellering ved hjælp af objekter og sammensatte datastrukturer samt på konstruktion af
vinduesbaserede programmer. Af programmeringssproget Java gennemgås ud over de dele, der
dækkes i kurset Programmering, følgende: grænseflader og vinduesorienteret
programmering med Abstract Window Toolkit samt "applets" til www. |
Regressions-
analyse |
6,0 |
Målet er at indføre deltagerne i
en række avancerede emner fra statistikken. Fælles for de berørte emner er, at de
involverer analyse af data ved hjælp af regressionsmodeller. Blandt emnerne er multipel
lineær regression, ikke-lineær regression, logistisk regression, log-lineære
regressionsmodeller og Cox-regression. Derudover vil visse typer afhængige observationer
blive analyseret ved hjælp af modeller for gentagne målinger og
tidsrækkeanalysemodeller. Hovedvægten ligger på anvendelse af modellerne og metoderne
til analyse af data i praksis. Den statistiske programpakke SAS benyttes gennem hele
kurset. |
Faglig Formidling |
9,0 |
Kursets overordnede mål
er at give en introduktion til formidlings- og kommunikationsteorier
og på dette grundlag udvikle deltagernes formidlingsmæssige praksis
i konkrete sammenhænge. Målet er, at deltagerne bliver i stand til
at tilrettelægge og gennemføre en målrettet, let forståelig
skriftlig formidling af et fagstof til veldefinerede målgrupper.
Desuden skal den studerende også være i stand til at analysere og
vurdere andres formidling. |
Tema:
Planteproduktion i Landbruget |
24,0 |
Det er målet at analysere
og planlægge miljøvenlig og hensigtsmæssig arealanvendelse og
planteproduktion gennem syntese og anvendelse af viden og forståelse,
opnået ved tidligere studieaktiviteter og i dette tema. Temaet
behandler derfor abiotiske og biotiske faktorer og vekselvirkninger
mellem disse i relation til ressourceudnyttelse, afgrødeproduktion,
produktkvalitet, miljøpåvirkninger og produktionsøkonomi i
forskellige sædskifter og driftsformer, traditionelle - økologiske. |
Kemometri |
6,0 |
Formålet med kurset er at
indføre den studerende i centrale eksplorative kemometriske teknikker
samt at demonstrere deres anvendelser inden for forskning og udvikling
(primært inden for levnedsmiddelområdet, men eksempler fra medicin,
miljø, agroteknologi m.v. inddrages ). Den studerende vil efter fuldført
kursus være i stand til selvstændigt at anvende dataanalysemetoderne
i praksis. |
speciale |
48,0 |
Specialeprojektet afslutter grunduddannelsen. Der er
valgfrit emne, jeg valgte at skrive ved: Laboratoriet for Planternes Ernæring med fokus
på præcisionsjordbruget i samarbejde med RISØ. |
|